Arbejde med antistoffer

Laboranter dækker et meget bredt arbejdsområde og kan komme til at beskæftige sig med alt – lige fra tungmetalundersøgelser i fisk, udvikling af nye enzymer til brændstoffremstilling, gensplejsning af skimmelsvampe mm.

Laborantstudiet prøver at dække de forskellige typer arbejdsområder, så du er godt rustet til dit kommende arbejdsliv.

Denne øvelse illustrerer hvad en laborant, som beskæftiger sig med proteiner og antistoffer typisk anvender af teknikker.  Øvelsen tager ca. 5 timer og bagefter skal der laves en rapport.

Formålet er at adskille de proteiner, der er i vores blod. I vores øvelse bruger vi teknikken til at se om vi har fået oprenset albumin fra blodet uden at andre proteiner er kommet med.  

Først skal vi have støbt en gel. Gelen består af agar tilsat en buffer. Agaren virker ligesom husblas. Ved opvarmning smelter den og man kan hælde den ud på en plastikplade. Ved afkøling stivner den og fungerer nu som et bærestof til proteinerne. I gelen laves nogle huller, hvor proteinblandingen afsættes med en pipette. Derefter skal proteinerne vandre i et elektrisk felt. Ved at styre pH kan man bestemme ladningen på proteinerne, så de alle vandrer den samme vej. På billedet ses nogle væger, der bliver lagt ind over gelen. Derefter kan man tænde for strømmen.  Før man tænder for strømmen skal der låg på, da laboranten nødigt skal have stød. Risikoen er dog ikke stor ved denne elektroforese. Spændingsforskellen er sat til 30 V og strømstyrken er kun 5,6 mA  Det var første elektroforese. Nu skal noget af gelen skæres væk. Proteinerne er blevet adskilt som følge af forskelle i ladning og størrelse.  Nu skal pladen vendes 90 o og der skal støbes en antistofholdig gel. Måden at gøre det på er ligesom ved første støbning. Antistofferne er dannet i en kanin. Kaninen har dannet flere hundrede forskellige antistoffer.

Ved den næste elektroforese vil proteinerne vandre ind i den nye gel. Hvert protein vil reagere med et bestemt antistof i gelen og danne en udfældning (præcipitat). Dette præcipitat er så stort et molekyle, at det ikke kan vaskes ud af gelen. Præcipitaterne gøres synlige ved en farvning med et blåt farvestof.  Hvis oprensningen af vores albumin er lykkes er der kun en top. Det er den, der ses her. Udbyttet er dog ikke så stort – toppen er lille.  Hvis oprensningen ikke er lykkes vil der være flere toppe. I dette tilfælde er der slet ikke sket nogen oprensning overhovedet og der ses mindst 4-5 toppe.  Denne type arbejde kan man komme til at udføre, hvis man arbejder med f.eks. udvikling af nye vacciner, forskning i allergi, diagnosticering af sygdomme mm.