Har du brug for en praktikplads?

Vi formidler praktikpladser og er behjælpelig med alle dele af praktikpladsprocessen. Hvad enten du er elev hos os eller stadig går i folkeskolen, er du velkommen på praktikpladskontoret. Vi prøver at hjælpe alle, der søger en praktikplads.
Kom ind og bliv registreret i vores system
For at blive registreret skal du komme en tur forbi vores kontor. Det er ikke nok at ringe, for vi skal vide, hvilken branche du søger praktikplads inden for, hvilken baggrund du har osv. Så giver vi dig besked, når der er ledig praktikplads inden for området.
Har I som virksomhed en ubesat praktikplads?
Kontakt os venligst. Vi er behjælpelige med at finde frem til de elever, som matcher jeres krav og ønsker, da alle der søger praktikplads er registreret hos os.
- eller går I med tanker om at oprette en?
Det er ikke svært at blive godkendt som praktiksted. Praktikpladskontoret er fuldt fortrolig med alle regler og procedurer, som har at gøre med godkendelse af praktikpladser. Vi sørger for, at arbejdet med godkendelse af et nyt praktiksted foregår så let som muligt og med mindst muligt besvær for virksomheden. Ring og spørg, vi giver gerne råd og vejledning
Vi hjælper med
- hele det papirarbejde, som skal klares i forbindelse med såvel godkendelser som uddannelsesaftaler.
- vejledning og praktisk bistand i forbindelse med oprettelse og registrering af uddannelsesaftaler.
Vi kan informere om elevers retlige forhold, lønforhold, lønrefusion fra AER osv., og vi står naturligvis til rådighed med al den nødvendige vejledning.
Det er en fordel for både virksomheder som elever, at hele praktikpladsprocessen er koncentreret på ét sted. Alle spørgsmål kan afklares på en gang, og virksomhederne kan hurtigt og problemfrit få besat ledige praktikpladser.
Praktik- og elevansættelse - information til virksomheder
Virksomhed søger elev...
En elev i en virksomhed kan bidrage med ny inspiration. Hvis I er en virksomhed og overvejer at ansætte en elev, så læs videre.
Godkendelse som praktiksted
Kun virksomheder, der er godkendt som praktikvirksomheder, må have elever. De lokale uddannelsesudvalg på Erhvervsskolen Nordsjælland og det faglige udvalg under Uddannelsesnævnet godkender virksomhederne på baggrund af de indhentede oplysninger og kendskab til virksomhederne.
Skemaer, der skal udfyldes
Virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever, skal først godkendes inden uddannelsesaftalen kan indgås. Til formålet bruges et oplysningsskema, der kan rekvireres hos os. Når virksomheden er godkendt, kan den indgå en uddannelsaftale med en eller flere elever alt efter behov og godkendelse. Virksomheden udfylder sammen med eleven uddannelsesaftalen, og herefter underskrives den af begge parter.
Fra elev til udlært - hvem gør hvad?
Yderligere information
Hvis du ønsker at vide mere om at have elever ansat, praktikperioder eller regler på området, er du velkommen til at kontakte Lene Bertelsen på telefon 49 25 56 06 eller pr e-mail: lb@esnord.dk
