Kan du lide at arbejde med mennesker og yde god service på en positiv måde? 

Som serviceassistent arbejder du med rengøring, oprydning og transport af patienter. Du lærer om hygiejne og miljø, og om hvordan du vedligeholder ting.der vaskes med moppe
Serviceassistentuddannelsen giver dig en grundlæggende viden om professionel rengøring. Du lærer om vedligeholdelse og at udføre mindre reparationer. Desuden får du viden om at tilberede og anrette mad samt at yde en god og professionel service.

Som serviceassistent kan du bl.a. arbejde på hospitaler, skoler eller i private virksomheder.

Jeg kan godt lide at yde en god service over for andre mennesker.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i rengøring, hygiejne, kvalitetssikring, arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse. Men du skal også have fag som dansk, it, engelsk og psykologi.

Du kan afslutte som rengøringstekniker og som serviceassistent med speciale i hospitalsservice eller virksomhedsservice.

Som rengøringstekniker lærer du at udføre rengøring og serviceopgaver. Du lærer også om, hvordan du skal udføre arbejdet uden selv at få fysiske skader.

Som serviceassistent med speciale i hospitalsservice lærer du, ud over rengøring, at anrette mad og drikke. Du lærer at transportere patienter og hjælpe med praktiske opgaver i forbindelse med afdøde.

Som serviceassistent med speciale i virksomhedsservice får du også undervisning i lettere kantinearbejde, herunder at anrette og servere mad. Desuden lærer du at løse mindre kontoropgaver som kopiering, omdeling af post m.m.

Til top