Tryl med træet og byg lækre huse med dine egne hænders kraft - bliv tømrer

Kan du lide at arbejde med træ? Se brædder blive til sommerhuse og trapper, montere døre og vinduer - alt sammen helt præcist og efter en arbejdstegning, som du selv har tegnet? Og vil du bruge dine kræfter, og at arbejde udendørs i både sol og blæst? Så kan tømreruddannelsen være noget for dig.
tagspær sættes op
For at du kan begå dig i fremtidens arbejdsliv, skal du have en bred uddannelse. På træfagenes byggeuddannelse arbejder du med mange forskellige byggematerialer. Du lærer at bygge og arbejde med blandt andet træ, aluminium og kork.

En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne rådgive og vurdere om materialers pris, kvalitet m.m. Du lærer at tegne og planlægge opgaver selvstændigt, og du arbejder med værktøj og maskiner.

Jeg kan godt lide at bruge mig selv. Jeg synes, det er skønt at være naturlig træt, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvilke byggematerialer du kan anvende til løsningen af bestemte opgaver. Vi giver dig redskaberne til at vurdere og begrunde, hvilke løsninger, du synes, passer bedst. Uddannelsen giver også kendskab til sikkerhed, love og regler.

Uddannelsen veksler mellem skole. og praktikophold. På skolen står fag som værktøj, maskiner, arbejdsmiljø, materialeforståelse, tegning og konstruktion på skemaet. Men du får også undervisning i matematik, engelsk, fremmedsprog, samfundsfag og brug af computer.
 

Du afslutter uddannelsen med et speciale, der passer til dine interesser og din praktikplads, og du kan ende med titlerne tømrer, alutømrer, gulvlægger eller tækkemand.


Som tømrer udfører du arbejdsopgaver og konstruktioner efter egne plantegninger. Du lærer at vedligeholde værktøj og maskiner.

Til top