<Retur til forside

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for laboratorieområdet
(laborant AK)

I medfør af § 1, stk. 2 og 4, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) fastsættes:

Kapitel 1
Uddannelsens formål og varighed
§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier.

Stk. 2. Den uddannede skal kunne
1) kombinere viden om tekniske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning, udførelse, dokumentation og kvalitetsvurdering af arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter,
2) samarbejde med andre faggrupper, herunder kunne indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning,
3) tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder og
4) indgå i samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 3. 30 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb gennemføres som virksomhedsuddannelse under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder.

Stk. 4. Institutionen kan kun optage studerende svarende til det antal uddannelsespladser i virksomheder, som institutionen kan sandsynliggøre, at der vil være til rådighed.

Stk. 5. Den studerende kan efter afsluttet virksomhedsuddannelse gennemføre et traineeforløb under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Traineeforløbet kan have en varighed af op til 6 måneder.

Stk. 6. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet giver ret til at anvende betegnelsen laborant AK.

Kapitel 2
Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 80 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 40 ECTS-point. I valgdelen tilrettelægges 30 ECTS-point som lønnet virksomhedsuddannelse. Den studerende kan efter aftale med institutionen og virksomhed gennemføre valgdelens afsluttende eksamensprojekt i forbindelse med et traineeforløb, jf. § 2, stk. 5.

Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder:
1) Alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for laboratorieområdet. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: kemi, IT, sikkerhed, kvalitet, matematik, kommunikation samt grundlæggende laboratorieteknik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 27 ECTS-point.
2) Kemiteknologi, der skal kvalificere den studerende til både selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper at kunne planlægge, udføre, dokumentere samt vurdere arbejde i det kemiske laboratorium. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: apparatteknik samt analysemetoder. Emneområdet skal have et omfang svarende til 26 ECTS-point.
3) Bioteknologi, der skal kvalificere den studerende til både selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper at kunne planlægge, udføre, dokumentere og vurdere arbejde i det biologiske laboratorium. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: mikrobiologi samt grundlæggende bioteknologi. Emneområdet skal have et omfang svarende til 27 ECTS-point.

Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af:
1) Specialeforløb, der skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke forhold i relation til uddannelsens formål. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 30 ECTS-point.
2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Projektet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point.

Stk. 4. I valgdelen indgår følgende emner i henhold til bilag: praktisk laboratoriearbejde samt arbejdspladsens organisering.

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen.

Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Kapitel 3
Lærerkvalifikationer
§ 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 4
Eksamen og bedømmelse
§ 6. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Stk. 2. De eksterne prøver, jf. § 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse.

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver:
1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.
2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.
3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering.

Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter.

Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Kapitel 5
Andre regler
§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:
1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes og prøvernes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet, herunder regler om det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 3, stk. 1. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.
2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af virksomhedsuddannelse og dennes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet, jf. § 2, stk. 3 og § 3, stk. 1. Omfanget af virksomhedsuddannelsen fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.
3) Retningslinjer for virksomhedsuddannelse, jf. § 2, stk. 3, hvoraf fremgår krav og forventninger til de involverede parter.
4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.
5) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.
6) Angivelse af eventuelle regler om interne prøver, jf. § 7, stk. 5.
7) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.
8) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.
9) Regler om meritoverførsel.
10) Angivelse af indgåede meritaftaler.
11) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende.

Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 10. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 2.

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 12. Den del af uddannelsen, der er virksomhedsuddannelse, jf. § 2, stk. 3, evalueres senest ved udgangen af 2003.

Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.
Undervisningsministeriet, den 30. juni 2000
P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef
/Jens Nielsen

Bilag
Juni 2000
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)
inden for laboratorieområdet
(laborant AK)
Obligatoriske emner
Emneområde: Alment
Kemi
Målet er, at den studerende
1) kan vælge metoder og materialer ud fra kendskab til grundstoffer og kemiske forbindelser samt fremstille reagenser og produkter,
2) har indsigt i opbygning og funktion af makromolekyler,
3) har indsigt i kemiske og biokemiske reaktionsmekanismer,
4) har indsigt i termodynamiske og fysisk-kemiske egenskabers betydning for kemiske reaktioner og
5) kan forberede og gennemføre simple synteser i praksis og karakterisere produkterne.
IT
Målet er, at den studerende
1) kan anvende IT som arbejdsredskab,
2) kan anvende IT som arbejdsredskab til rapportering og databehandling og
3) kan anvende færdige brugerprogrammer til dataopsamling og behandling i forbindelse med analyseudstyr.
Sikkerhed
Målet er, at den studerende
1) kan tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt og efter gældende regler og
2) har indsigt i toksikologiske grundprincipper.
Kvalitet
Målet er, at den studerende
1) kan dokumentere eget arbejde,
2) kan anvende kvalitetsdokumentation ved laboratoriearbejde og
3) har grundlæggende kendskab til kvalitetsstyringssystemer.
Matematik
Målet er, at den studerende
1) behersker laboratorieberegninger,
2) kan anvende matematik til praktisk laboratoriebrug og
3) kan anvende statistik til vurdering af laboratorieresultater.
Kommunikation
Målet er, at den studerende
1) selvstændigt kan foretage skriftlig rapportering,
2) kan anvende teknisk engelsk,
3) kan anvende kendskab til samarbejdsformer og samarbejdstræning og
4) kan foretage skriftlig og mundtlig formidling.
Grundlæggende laboratorieteknik
Målet er, at den studerende
1) behersker grundlæggende analysemetoder i laboratoriet,
2) behersker prøveudtagning og prøvepræparation,
3) behersker aseptisk arbejdsteknik,
4) behersker substrat- og reagensfremstilling,
5) behersker grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og
6) behersker valg, betjening og kontrol af almindeligt forekommende laboratorieudstyr.
Emneområde: Kemiteknologi
Apparatteknik
Målet er, at den studerende
1) har indsigt i sammenhængen mellem måleprincipper og de anvendte metoder,
2) opnår praktisk kendskab til de anvendte apparaters opbygning og funktion og
3) kan betjene og vedligeholde apparatur samt foretage elementær fejlfinding.
Analysemetoder
Målet er, at den studerende
1) kan udvælge og anvende fysiske målemetoder til karakterisering af kemiske stoffer og produkter,
2) kan omsætte analytisk-kemiske metoder til praktisk arbejde,
3) kan foretage simple metodeoptimeringer og
4) kan foretage enkel metodevalidering.
Emneområde: Bioteknologi
Mikrobiologi
Målet er, at den studerende
1) kan søge og anvende viden om mikroorganismers struktur og funktion og
2) kan planlægge, udføre, dokumentere og vurdere relevante arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium.
Grundlæggende bioteknologi
Målet er, at den studerende som grundlag for laboratoriearbejdet
1) har indsigt i geners og proteiners struktur, syntese og funktion,
2) har indsigt i grundlæggende molekylærbiologiske teknikker,
3) har indsigt i proteinoprensning og karakterisering samt enzymologi,
4) har indsigt i immunsystemet og immunkemiske metoder og
5) kan planlægge, udføre og dokumentere grundlæggende bioteknologiske arbejdsopgaver.
Valgdel
Praktisk laboratoriearbejde
Målet er, at den studerende opnår viden og praktisk kompetence inden for kvalitetssikring, dokumentation, arbejdspladsens sikkerhedsarbejde, arbejdspladsens indkøbsprocedurer, informationsteknologi samt laboratorietekniske metoder og teknikker.
Arbejdspladsens organisering
Målet er, at den studerende opnår indsigt i arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen.

Sidst rettet 17.03.09/rlu