Kontakt Om uddannelsen
Om skolen
Erhvervslivet
Kurser
Links

<Retur til forside

Uddannelse til laborant

Kom forbi skolen og få en snak om uddannelse med en studievejleder og se skolen. Du kan finde os på Peder Oxes Allé 4. Studievejlederen kan kontaktes på 48222710. Valg af uddannelse er vigtig. Hvis du besøger vores skole kan du bedre fornemme om denne uddannelse er noget for dig.

Uddannelsens indhold

Som laborant arbejder man i en verden i forandring og med et fag i hastig udvikling. En laborantstuderende skal derfor kvalificeres fagligt såvel som personligt. Den personlige kvalificering ligger i, at man som laborant skal være omhyggelig, omstillingsparat, ansvarlig og fleksibel - samt at kunne samarbejde med andre faggrupper.

Undervisningen på uddannelsesstedet er overvejende temaorienteret. Det betyder at den studerende i de enkelte temaer, som kan være af varierende længde, arbejder med emner, som alle har relevans til temaet. Arbejdsformerne veksler mellem teori, gruppearbejde og praktisk arbejde i laboratoriet. Graden af selvstændighed i arbejdet udvikles i løbet af uddannelsen, hvor vi forventer en ansvarlighed overfor medstuderende og egen læring.

Undervisningen tager udgangspunkt i tre hovedområder: Et alment område, kemiteknologi, bioteknologi, som alle vægtes ligeligt. Derudover er der et specialeforløb og et afsluttende eksamensprojekt, som begge udføres i virksomheden.

Laborantstuderende



Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder på skolen og få vurderet dine kvalifikationer.

Bekendtgørelse
Laborantuddannelsen er underlagt en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet.

Læs mere>

Studieordning
I Hillerød har vi fortolket bekendtgørelsen og tilrettelagt undervisningen efter en studieordning. I studieordningen kan du f.eks. læse om hvilke eksamener du skal op i og hvornår i undervisningsforløbet de ligger. Uddannelsen er bygget op i temaer. I alt 10 temaer + 2 projektperioder.

Læs mere>

Praktikdokumenter
I virksomhedsdelen af uddannelsen skal arbejdspladsen og de studerende udfylde en række skemaer. Skemaerne findes i printervenlige versioner.

Se uddannelsesdokumenter (pdf-fil)>

Se uddannelsesdokumenter(wordfil)>

Desuden stilles der bestemte krav til de studerende og virksomhederne.

Se retningslinier>

Sidst rettet 25.02.10/rlu